Agility



September 2010
Monty er nu rykket på konkurrenceholdet. Han udvikler sig fortsat i den rigtige retning.

Den 20. og 21. oktober skal vi på kursus, hvor jeg forventer at få nogle flere redskaber, så vi kan blive endnu bedre.



Maj 2010
Montys træning begynder at tage form. Han var med i ridehal i januar og han har udviklet sig rigtig meget. Han er blevet stabil på springene, tunnel og posen. Slalom bliver bedre og bedre. Kontakfelterne skal der trænes noget mere tempo på, da han lunter over. Han tager dem som han skal hver gang, men det tager bare for lang tid.
Vi er blevet slået sammen, så vi nu træner på to baner. Han bliver hos mig og kan koncentrere sig hele timen.
Jeg regner med at vi skal deltage i Kreds 2 turneringer samt DGI stævner i år, så han kan få noget stævneerfaring.



Siden sidst og til nu (februar 2010)
Der er sket en del med Monty siden sidst. Han kan nu koncentrere sig i længere tid og lysten til at løbe er der også indimellem  ;) Hans svinger dog stadig meget.
Her i vinter har det jo været umuligt at træne pga. sne og is. Jeg løber med min venindes hund på agility konkurrencehold og vi træner i ridehal og jeg har intentioner om at Monty skal med, så han får det opfrisket lidt.
Han var kort med i torsdags og han løb hurtigt og med lyst til at samarbejde med mig, så jeg forventer at han udvikler sig positivt.




Klubmesterskaberne i DcH Herning, den 3. oktober 2009
Monty har deltaget i sit første lille stævne, nemlig klubmesterskaberne. Jeg troede egentlig ikke at fortsætter-1-hunde måtte komme med, men det var nu godt vi måtte og at vi gjorde det.
De første to løb var springløb. Monty var meget ukoncentreret i første gennemløb. Han skulle både læse numrene, kigge på tilskuerne og hilse på dommeren, MEN han blev på banen og gjorde det han skulle. Tiden var overhovedet ikke god, men da jeg troede han ville rende ud til de andre hunde med det samme, så var det jo ret flot. Andet gennemløb var meget bedre. Der var en bedre kontakt og han løb 11 sekunder hurtigere. Det lyder nok ikke af meget, men det er det!!!
Næste to løb var agilityløb (a-bræt, balance og vippe er med her). I første gennemløb ved jeg ikke hvad der kom over ham. Han tog første spring, stak snuden i jorden og løb ud og tog det sidste spring... Det må være dagens hurtigste tid   ;0)   Andet løb var også her bedre, men jeg skal arbejde meget med, at han skal kunne holde fokus.
Men alt i alt var det en god dag. Han løb ikke fra mig som jeg havde frygtet.  =0)



September 2009:
Så har kaninskindet stået sin prøve, og det virker fint når der ikke er nogle forstyrrelser, men så snart vi kommer på holdet, så kan han ikke fokusere på skindet. Jeg er igen gået over til godbidder og det fungerer okay.
Vi er flyttet tilbage på vores oprindelige hold, så nu træner vi med de hunde han startede med at være på hvalpehold med. Han er helt anderledes at træne med iblandt disse hunde, måske fordi han har kendt dem så lang tid.
Desværre skal vi flytte til et Fortsætter 2-hold lige om lidt. Vi er 5 fra holdet der skal følges, men der kommer også nye hunde til, så jeg er spændt på hvordan Monty håndterer det. Jeg må arbejde hårdt på at få hans opmærksomhed, og i sidste ende skal det nok lykkedes.
Jeg har et mål om at vi, forhåbentlig til næste sommer, skal til konkurrencer. Nu må vi se om jeg bliver klogere  ;0)


Juli 2009:
Ny taktik: Monty har haft lidt svært ved at koncentrere sig og han er umulig at hidse op med godbidder og alm. legetøj, MEN nu forsøger vi at træne med kaninskind. En tibetaner skulle jo egentligt ikke være en jagthund, men det har Monty ikke læst  ;0)  han syntes hvertfald at skindet er noget så lækkert.
Jeg har træner ham nogle uger på slalom herhjemme, men nu skal prøven snart stå ude i klubben. Første gang tager jeg derud alene, så der ikke er nogle forstyrrelser.


Maj 2009:
5. maj: Monty og jeg har været til træning og det gik så godt, at jeg tror, der er håb.  :0)
Vi trænede nogle forskellige små kombinationer og han havde god energi og rigtig god kontakt. Jeg selv skal arbejde meget med ikke at skælde for meget ud, da han så (selvfølgelig) ikke gider "lege" med mig. Han er ellers en meget "hård" hund, der godt kan tåle at jeg råber lidt højt, men man skal ikke begynde at skælde ud når vi træner, for så skrider han! Jeg har det meget med at råbe lidt, da jeg er bange for at han stikker af.
Status: Jeg skal lære at stole på ham!

April 2009:
Så sker der noget igen! Jeg er kommet mig over kejsersnittet, så træningen af Monty er igen begyndt. Jeg har dog kun været af sted to gange, men det er faktisk gået ret godt. Monty er modnet siden sidst. På trods af to løbske tæver til træning har han - 7-9-13 - ikke været stukket af fra mig. Der er håb... hihi.
Det er nu skønt når man kan styre de kære hanhunde  ;0)

Oktober 2008:
Så går vi snart igang med træningen herhjemme! Jeg har investeret i en slalom da det er en af de øvelser mange hunde har svært ved og skal træne hver/hver anden dag i ca. 10 min for at få den helt på plads. Det er den forhindring der tager længst tid, hvis hunden ikke er helt sikker på den, og i en konkurrencesituation er det jo tiden der tæller!
Jeg er rykket over på et andet hold, da begynderholdet træner samtidig med at jeg træner på konkurrenceholdet med min lånehund Pingo. Nu skal vi træne på et fortsætterhold, og det er jeg meget spændt på. Monty er jo ikke en fortsætterhund, men jeg må træne det vi kan og så springe over hvor de andre er længere en os.
Vi starter på holdet midt i november, så er Monty nemlig helt ovre sin kennelhoste.

Så er vi godt igang med agilitytræningen. Vi har nu trænet  i ca. 4 måneder og nu begynder det at gå rigtig godt.
Han er helt sikker på springene, tunnel, baby-balance og A-bræt. Posen er han lidt skeptisk overfor, men den er jo også helt mørk at løbe ind i. Det kommer hurtigt!

Dette skal der trænes mere med: ALT, men mest vippen, hjulet, slalom og posen.

Han har stadig ikke være på den store balance, så det er jeg lidt spændt på. Tror dog ikke han reagerer, da han er rimelig sikker på den lille, men den store balance er jo 3 gange så stor som den lille, så nu må vi se hvad han siger til den.

Vores første to lektioner i den svære sportsgren agility:
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal fortælle om det. Det var ikke udpræget succes, da Monty til tider har ret mange "fluer" i hovedet.
Han vil meget gerne lære nyt, men har lidt svært ved at koncentrere sig nu vi er kommet på hold sammen med nogle nye hunde. De skal jo undersøges og der skal helst leges - hele tiden!

Den første gang havde vi lidt teori og vi blev delt op i hunde over og under 1 år. Det har noget at gøre med, at de hunde under 1 år ikke må springe. De løber blot imellem støtterne og så ligger pinden på jorden.
Vi trænede start. Det vil sige, at hunden bliver sat af eller dækket af og så skal man kunne gå fra den. Det er Monty rigtig god til, faktisk så god at han knap nok gider lette sig når han får lov!

I går (den 22. maj) prøvede de hunde der er over 1 år at springe. Det indebærer jo så også at snoren skal af!!!! Det var ikke noget jeg var udpræget glad for, men han klarede det faktisk ret flot. Han smuttede fra mig 3 gange, så det var egentligt ikke så slemt. Jeg får bekræftet gang på gang, at man skal stole på sin hund!
Vi sluttede af med at de skulle igennem tunnelen. Den kan Monty godt lide, så det gik derud af.

Jeg ser frem til næste træning og nye udfordringer.

Maj 2008:
Jeg har smugtrænet noget mere med Monty. Jeg havde en rigtig god hjælper på denne gang (tak Pia). Han prøvede for første gang posen. Han gjorde det rigtig godt. Denne gang var der andre hunde på træningspladsen og han blev hos mig, så der sker noget med ham nu. Han har jo også rundet 1 år, så jeg tror og håber at hormonerne begynder at falde lidt til ro.

Så starter Monty's agilitytræning for alvor. På torsdag den 15. maj skal vi starte på agility-begynder. Jeg ser frem til træningen og glæder mig som et lille barn.

Jeg er så småt begyndt at introducere Monty for agility. Det vil sige, at han løber imellem springstøtterne så han får fornemmelsen af at "springe" og så har han prøvet "baby"vippen. Han syntes det er vildt sjovt og tager imod udfordringerne med glæde og lærervillighed.
Indtil videre træner vi alene - helt alene - da han ikke kan koncentrere sig når der er andre på træningspladsen, men det kommer!

Snukki derimod har haft en god karriere. Han startede med træning i 2001, lidt sent da han var 3 år, men åbenbart ikke for sent! Til det første stævne i 2003 blev han nr. 3, så jeg blev hurtigt bidt af det.

Karrieren sluttede i 2007. Det sidste stævne var DM, hvor han blev nr. 17.